Det er længe siden jeg har skrevet et blogindlæg - det ved jeg godt! Men vi har simpelthen haft så travlt med at læse til eksamener i sidste uge, og denne uge bliver nok det samme, da vi har ikke mindre end tre midterm exams. Puha :-(
I sidste uge stod den som sagt på læsning, læsning og læsning. Der blev dog også tid til lidt sjov - blandt andet en bowling aften med en masse herfra dorm'et. Det var en rigtig hyggelig aften (og jeg vandt selvfølgelig!), lige indtil tornado sirenerne gik igang. De fleste af os besluttede os for at tage tilbage til dorm'et for at søge sikkerhed i kælderen, og følge tornadoen på tv. Efter små 20 minutter i kælderen blev det hele afblæst igen, og tornadoen havde passeret Murfreesboro. Så det var jo noget af en oplevelse.
Vejret skifter ekstremt herovre, når der er en storm på vej. Luftfugtigheden stiger helt vildt og der bliver rigtig varmt udenfor! Sådan har det været siden i går aftes, hele natten og idag med. Så allerede fra igår af, vidste vi at der var et uvejr på vej. Fra i morges af har det stået ned i stænger og med jævne mellemrum har der lynet og tordnet også. Midt under vores frokost efter den første time, hører vi pludselig tornado sirenerne. Hele kantinen blev "evakueret" - dvs., vi blev alle bedt om at gå ind i klasselokaler og andre sikre rum. Her sad vi så i godt 20 minutter, inden sirenerne stoppede og det var sikkert at gå udenfor igen.
Tornadoer formes åbenbart ekstremt hurtigt under de vejrforhold, og der var fare for at der skulle forme sig en her i Murfreesboro ... Så har man prøvet det med også. :-) Tornado sæsonen er nu skudt igang!
Nu til weekendens bedrifter!
Vi havde i længere tid haft planer om at tage til New Orleans sammen med tre af de franske studerende, men dette blev aflyst i sidste uge, og vi besluttede os derfor at lave nye planer for weekenden - for at undgå at sidde og kede os her på dorm'et. Vi kontaktede Andreas og Mads fra SIV, som går på University of Tennessee i Knoxville (ca. 3 timer herfra). De lejede en bil, og ankom hertil fredag eftermiddag. Fredag aften var vi til fest hos Jaby, og drengene havde lejet et hotelværelse for natten i Murfreesboro.
Lørdag formiddag satte vi kurs mod Nashville sammen med Emma, og vi fandt et fint hotel 15 minutters gang fra downtown Nashville. Det var helt perfekt, for vejret var rigtig godt! Siden vi var 5 personer, var det billigst for os at leje en suite på motellet i stedet for værelser, så det gjorde vi. :-)
Lørdag aften tog vi ud at spise, og tre af amerikanerne herfra mødtes med os for at spise aftensmad. Det endte med at blive en rigtig god aften i Nashville - vi var på Hookah-bar (vandpibe-bar), og derefter tog de tre hjem, da de alle er under 21 og ikke kan komme ind på mange af diskotekerne.
Vi sagde farvel og gik så en tur rundt i byen for at finde et godt sted at gå ind. Vi endte på Coyote Ugly, som er næsten som man ser i filmen ;-) .. Pigerne danser på baren, og der bliver spillet en masse god musik. Et rigtig hyggeligt sted, som helt sikkert er værd at besøge igen. (specielt fordi vi piger kommer gratis ind)...
Derefter tog vi tilbage til hotellet, da vi havde en lang dag foran os søndag.
Vi startede med at besøge Country Music Hall of Fame, som ligger midt i Nashville. Et forholdsvis stort museum med en masse country musik stjerner fra Tennessee. Johnny Cash, Dolly Parton, Elvis osv. (der var rigtig mange som vi ikke anede hvem var, hvilket var lidt en skam, når vi nu havde betalt for at komme ind).
Det var et fint museum, hvor man så country musikkens oprindelse og en masse ting/tøj og andre genstande fra de forskellige stjerner.
Her brugte vi et par timer, inden vi tog videre.
De tre amerikanere, som havde mødtes med os aftenen før, kom igen til Nashville for at tage i zoo med os. Nashville Zoo er en virkelig fin zoologisk have! :-)
Vejret var stadig dejligt, så vi havde nogle rigtig gode og sjove timer der! Men drengene skulle jo hjemad mod Nashville inden vejret muligvis blev dårligt - så de kørte os tilbage til Murfreesboro og satte så kursen mod Knoxville igen. Det var rigtig hyggeligt at se dem igen - og ikke mindst rigtig dejligt at snakke med danskere igen! :-)
Vi skal helt sikkert på weekend tur til Knoxville og besøge dem også!
I aften har vi endnu en midterm exam - business communication. Forhåbentligt går den bedre end de to vi havde i sidste uge. :-) Så nu står den på læsning fra min side af, og ikke mere blogging. :-)
Håber alle har det godt i DK, og at I ikke er ved at dø at kulde ;-) - det er jeg ihvertfald ikke i Tennessee. Jeg drukner kun i vandmasser og gemmer mig for tornadoer!
Take care, Stine! :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar