mandag den 14. februar 2011

Goood weekend og anderledes Valentine's Day!

Fredag aften var vi til tre-dobbelt fødselsdagsfest i et hus på den anden side af vejen, hos Jaby (en fyr som altid gerne åbner sit hjem for os, når vi vil feste, dejligt dejligt..) Det var en rigtig god fest, men dagen efter var dog knap så god. :-) ..sådan går det jo. ;-)

Hele lørdag gik med at have tømmermænd og ellers bare hænge ud og slappe af.
Vejret er igen blevet fantastisk godt, så det har vi også nydt godt af hele weekenden! Næsten 20 grader har vi idag.. Det er sååå skønt! :-)

Søndag tog vi 9 mennesker afsted til et stort udendørs mall - det er ene af outlet-butikker, og oveni det så var der en masse udsalg, så det var helt perfekt! :-)
Vi fik brugt en masse penge, men fik til gengæld en masse gode ting med hjem!

Idag er det jo Valentine's Day, og dagen startede rigtig godt - solen skinnede, humøret var højt, kantinen havde en fantastisk chokolade-buffet...men så... Lige udenfor den bygning, hvor vi havde været til time, var der et par fyre der var kommet op at skændes. Dette resulterede i at den ene trak en pistol og ville skyde ham den anden. Han endte med at blive skudt i hånden. Alt dette skete åbenbart 2 minutter efter vi havde forladt bygningen, og var på vej tilbage til dorm'et.
Det var ret uhyggeligt, og vi kom indenfor lige inden de aflåste alle døre og indgange.

Alle på hele campus blev bedt om at blive indendøre og ikke gå udenfor under nogen omstændigheder, indtil manden med pistolen var fundet igen. Han var stukket af efter det var sket, og både MTSU's politi og Murfreesboro politi var ude at lede efter ham. Efter en lille times lockdown blev han fanget og vi kunne bevæge os ud igen. Det var en lettelse!

Efter alt dette var sket, fik vi noget at spise og tog med nogle af de andre ud til Old Fort Park, hvor vi har været én gang før. Et par af de andre skulle tage en masse billeder og filme ting til nogle af deres fag, og vi tog derfor med på deres lille photoshoot. Det var rigtig hyggeligt og vejret var helt perfekt! :-)

OG nåja! Inden vi tog afsted, fik jeg besked om at jeg skulle komme ned i lobbyen. Og vupti, der stod sørme en fin buket blomster i flot vase og det hele.. Aaaamen altså, hvor blev jeg glad!
TAK HEINE! :-)

Så som I kan høre, så har Valentine's Day været noget af en dag.. Men det endte alt sammen godt, og inden længe skal vi til time igen.. 18-21, øv øv.. :-(

Håber alle har det godt i Danmark :-)
Stine.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar