mandag den 7. februar 2011

Super Bowl

I aftes var det jo så den helt store Super Bowl-aften/fest her i USA. Jeg går ud fra at hele landet var øde, fordi samtlige mennesker skulle se kampen mellem Packers og Steelers.
Det samme gjaldt her på MTSU - her på Lyon Hall var der gjort klar i kælderen til den helt store guldmedalje. Der var fundet et stort TV frem, stillet an med stole så der kunne pakkes så mange mennesker som muligt ned i kælderen, og der var bestilt pizza, burger og nachos nok til alle.

Hurra for det...

Vi så ca. en time af kampen/reklamerne (hold nu k*ft, der er mange reklamer altså!) - og så smuttede vi ovenpå for at læse til den test vi skulle tage i dag.
Selve spillet lærer jeg nok aldrig at forstå, og jeg lærer nok slet ikke at finde interessen for det! :-)
- så for mig, var reklamerne det bedste. Det er åbenbart helt vanvittigt dyrt at købe 30 sek. reklametid under Super Bowl - 2,5 millioner skulle det efter sigende koste. Puha da.. :-)
Og nu da reklamerne er så dyre, så var der også gjort en masse ekstra ud af dem - og der var ret mange gode reklamer imellem! :-)

I dag havde vi så den test, som jeg skrev om i går - Marketing. 50 spørgsmål med 5 svarmuligheder til hver. Så nu bliver det spændende at se hvordan det er gået... :-)

- Stine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar